Velkommen til Kortunivers
Udforsk Danmarks største samling af kortspil. Find det perfekte spil til din gruppe, uanset om du er 2 eller 6+ spillere.
Alle spil på Kortunivers kommer med detaljerede regler og instruktioner, så du kan komme i gang med det samme. Det betyder også at der har massere af spil at vælge imellem, og der opdateres regelmæssigt vores samling med nye spil og forbedringer, så der altid er noget nyt at opdage.
Filtrér spil
Spillene er nedunder
Om Kortunivers
Kortunivers er din ultimative destination for kortspil i Danmark. Vi har samlet over 100 forskellige kortspil fra hele verden, lige fra klassiske spil som Poker og Bridge til sjove partyspil som Røvhul og Snyd. Vores samling omfatter spil til alle aldre og gruppestørrelser, så du altid kan finde det perfekte spil til din situation.
Uanset om du leder efter et strategisk spil til en aften med venner, et simpelt spil til børnene, eller et festligt spil til en fødselsdag, har vi dig dækket. Vores spil er organiseret efter antal spillere, sværhedsgrad og spiltype, så du nemt kan finde præcis det, du leder efter. Du er garanteret at finde dit næste ynglingskortspil her.
Kortspil
Poker
Dette er Texas Hold'em varianten. Poker er et populært kortspil, hvor spillerne satser på, hvem der har den bedste hånd.
Omaha
Omaha er en poker-variant, hvor spillerne får fire kort hver, men kun må bruge to sammen med tre af de fælleskort.
Syvkorts Stud
Syvkorts Stud er en klassisk poker-variant uden fælleskort, hvor spillerne får syv kort hver og forsøger at danne den bedste hånd.
Femkorts Træk
Femkorts Træk er en enkel og klassisk poker-variant, hvor spillerne får fem kort og kan bytte nogle af dem for at forbedre deres hånd.
Rummy
Rummy er et kortspil, hvor spillerne danner sæt og sekvenser af kort for at komme af med alle deres kort først.
Gin Rummy
Gin Rummy er et to-personers kortspil, hvor spillerne danner sæt og sekvenser for at minimere de kort, de har tilbage på hånden.
Kortspil og dets samvær
Kortspil har gennem årtier været danskernes go-to hyggespil. Alt fra sommerhus til udflugt med veninderne, har altid en lille plads til et spil kort. Kortunivers.dk stræber efter at sætte liv i kortspillene. Ikke blot de originale gode gamle spil, men at kunne finde nogen nye, interessante spil. Jeg kan i hvert fald huske at når vi fx spillede 500 var der en million forskellige regler. Her er det hele samlet i én stor katalog. Hvis du vil dykke endnu mere ned i kortspillets historie og betydning, kan du læse mere her.
Kortspil har ikke bare en underholdningsværdi – de har også en helt særlig virkning på mennesker. Det handler ikke kun om at vinde eller tabe, men om alt det sociale, mentale og hyggelige, der følger med. Når vi samles om et spil kort, sker der noget med stemningen i rummet. Snakken flyder lettere, grinene kommer hurtigere, og alle er pludselig til stede i øjeblikket. Måske er det fordi et kortspil kræver, at vi lægger telefonen fra os og faktisk kigger hinanden i øjnene.
Der er også en særlig tryghed i de gamle klassikere. Spil som 500, whist eller krig har fulgt mange af os siden barndommen. Reglerne kan variere fra familie til familie – og det kan faktisk være halvdelen af charmen. Diskussionerne om “de rigtige regler” kan næsten være lige så underholdende som selve spillet. På Kortunivers.dk kan du dog finde den officielle version af reglerne, så I kan afgøre diskussionen én gang for alle… eller måske bare finde inspiration til at lave jeres egen husregel-version.
Og netop det med at lave sine egne regler er noget af det, der holder kortspil friske. Det er lidt som at lave sin egen opskrift: Du starter med noget velkendt, men tilføjer dit egen twist. Måske spiller I med jokere, måske med ekstra point for bestemte kombinationer, eller måske indfører I en regel, hvor taberen skal fortælle en vittighed. Kun fantasien sætter grænser – og det er lige præcis den kreativitet, Kortunivers.dk gerne vil fremme.
Der er også mange, der slet ikke er klar over, hvor bredt kortspilsuniverset faktisk er. De fleste kender de mest udbredte spil, men der findes bogstaveligt talt tusindvis af forskellige kortspil fra hele verden. Nogle er lynhurtige og kræver reaktionsevne, mens andre er mere strategiske og kan vare i timevis. Der er spil, hvor bluff er hele nøglen, spil hvor matematikken hjælper dig, og spil der udelukkende handler om held. På Kortunivers.dk er ambitionen at samle alt dette på ét sted – både for den nysgerrige nybegynder og den erfarne kortspilsentusiast. Hvis du vil vide mere om de mange muligheder, kan du læse mere om kortspil her.
Det gode ved kortspil er, at de kan tilpasses næsten enhver situation. Skal det være stille og roligt med en kop kaffe? Så kan et spil Rummy eller Casino være perfekt. Skal det være høj energi og masser af grin? Så er Uno eller liggende kabale i konkurrenceform måske mere sagen.
Men kortspil har også en dybere virkning. Flere studier peger på, at kortspil kan stimulere hjernen, forbedre hukommelsen og træne koncentrationen. Det er faktisk en mental workout – bare i en meget hyggeligere form end en sudoku. Og så kan det være med til at knytte bånd på tværs af generationer. Bedsteforældre kan lære børnebørn gamle spil, og børn kan introducere de voksne til nye. Det bliver et fælles sprog, hvor reglerne er rammerne, men hyggen er målet.
Kortunivers.dk vil gerne være med til at holde denne tradition i live – og udvikle den. Her finder du ikke bare regler og guides, men også små tips til at gøre spillene sjovere. Måske får du lyst til at arrangere en hel kortspilsaften, lave et mini-turneringsskema, eller prøve et spil fra en helt anden kultur. Og hvis du har et spil, som ingen andre kender, kan du dele det med fællesskabet. Hvem ved – måske bliver det det næste store hit?
For i bund og grund handler kortspil om at skabe gode stunder. Det er billigt, nemt at gå til, og kræver kun en kortbunke – og måske lidt snacks. Resten kommer af sig selv, når kortene bliver blandet, og første stik bliver lagt på bordet. Så næste gang du leder efter en aktivitet, der kan samle folk, give grin og måske endda udfordre hjernen lidt, så ved du, hvor du kan finde inspirationen.
Der er endda mulighed at få din egen version af spillet på siden ved at kontakte support@kortunivers.dk. Kommer man med en detaljeret, interessent version af et spil, eller et helt nyt spil, kan spillet blive tilføjet blandt de mange kortspil.